Om mig

Mit navn er Rachel Pryce Roed, jeg er 46 år, gift og har to teens. Jeg er tosprogede – min mor er irer/waliser og min far er dansker – og vokset op også i Østafrika. Overgangen fra det internationale liv til livet i Danmark gjorde indtryk på mig, og derfor har mental sundhed og en bæredygtig livsstil haft min interesse i mange år.

Mental sundhed og bæredygtig livsstil har jeg interesse for på tre områder: Jeg har en vision om, at børn, unge og voksne lærer at affaldssortere & får en teoretisk viden om bæredygtighed. At vi alle finder vores egen bæredygtig livsstil til gavn for os selv, vores kære og vores omgivelser. At de børn, unge og voksne, som ikke trives, får den hjælp de har brug for til at finde deres egen bæredygtig livsstil.


Lavpraksis betyder det, at jeg, på min på arbejdsplads, er koordinator for bæredygtighed. I min bydel Frederiksberg inviterer jeg på skraldegå-, løbe- & gåture og hermed er skrald, bevægelse & nærhedsprincippet i fokus, da det implicit øger vores mentale sundhed. Ved at vi tager vare på os selv, hinanden og miljøet – er den bæredygtige livsstil i fuld flow hos både mig, dig og os – fordi vi tænker globalt, handler lokalt og bidrager nationalt! I kan se mere på facebookgruppeside Frederiksberg/København: Bevæg dig for livet – Skralde-, løbe- & gåture.

Desuden er jeg stifter og ejer af klinikken “Vejen til Mental Sundhed & Bæredygtig Livsstil”. Min vision er at de børn, unge og voksne, som ikke trives pga. stress, depression og sygdom, må få den hjælp de har brug for, for at de med tiden, må finde deres egen bæredygtig livsstil til gavn for dem selv, deres kære og jeres omgivelser.

For at se hele vejen rundt – neurologisk, biokemisk, fysiologisk og energetisk har jeg valgt at blive certificeret nordlys coach, terapeutisk nordlys massør, touch for health behandler og kostvejleder og jeg er på vej til at blive ernæringsterapeut.

Det kræver uddannelse og et vågent sind for at se “stresset” og/eller “sygdommen” nuanceret. Vores sundhedssystem er uundværligt og lægerne og sygeplejerskerne er dygtige og dedikerede. Klinikken “Vejen til Mental Sundhed & Bæredygtig Livsstil” er et supplement til vores system.

I dag er stress og sygdomme mere komplekse end nogensinde før, og det er derfor nødvendigt at have flere tilgange og metoder til at se hele vejen rundt for at blive rask og/eller håndtere ens sygdom befordrende.

Du er velkommen, som du er, og med den udfordring du har. Jeg møder dig med en fast og blid hånd og et nysgerrigt sind.

En god ven, Sylvia Marina, siger, “Don’t wail until you’re sick to seek improvement to your energy, personal growth and focus – strive to feel amazing and have abundant energy. Your health IS the most important thing in the world, so book yourself a private appointment”.

For at følge op på den nyeste viden tager jeg løbende supervision og følger relevante efteruddannelseskurser. På Nordlys i  Silkeborg deltager jeg i Masterclass i massage & klang og er knyttet til en udviklingsgruppe. Jeg studerer ernæringsterapi for anden gang i træk på Center for Ernæring og Terapi, og jeg dygtiggør mig inden for Touch for Health hos Anne Hiitola-Pedersen & The International House of Kinesiologists.

Så når jeg ikke danser Lindy Hop, gå ture med min mand, er sammen med min familie, ser venner, så bliver jeg en nørd og fordyber mig i mine fem nicher; bæredygtighed, mental sundhed, Touch for Health/kinesiologi, ernæringsterapi, massage & klang.