Kinesiologi/Touch for Health

Jeg er touch for Health behandler, og  jeg er uddannet hos Anne Hiitola-Pedersen og The House of Kinesiologists.

Touch for Health fokuserer på det mentale, det emotionelle og det fysiske i at være menneske. Metoden får de to hjernehalve til at arbejde sammen, og den hjælper med at integrere bevægelser, forbedre koordinering af balancen, og frigør stress i musklerne.

Under en session gennemgår  vi enten 14 – 28 eller 42 muskler for at tjekke, hvordan kroppen har det. Ved at fokusere, undersøge og balancere musklerne med de neurolympatiske punkter, de neurovaskulære punkter eller reflekspunkterne, får vi balanceret resten af kroppen: det neurologiske system, musklerne, emotionerne og det mentale. Med ganske lidt påvirkes ganske meget. Med touch for Health går man ind af en bagvej. Man går udenom om emotionerne og tankerne og i stedet arbejder man med musklerne  – de viser, hvor stressen/smerten sidder, og derfra bliver muskulaturen balanceret og dermed også resten af kroppen.

Metoden blev udviklet af den amerikanske kiropraktor George Goodheart i 1960’erne. Det var Kiropraktor John F Thie, der videreudviklede metoden, og han har skabt et meget enkelt system. Jo mere jeg arbejder med metoden, jo gladere bliver jeg for den – den er kraftfuld i dens enkelthed, og jeg kender ikke noget system, der rummer mennesket i dets helhed, som Touch for Health gør. Årsagen er nok, at den rummer både den vestlige og den østlige tankegang; anatomien, fysiologien, sygdomslæren & meridianbanerne med dens punkter.

Jeg tilbyder sessioner med

  • TFH – Touch for Health
  • Transformering DNA
  • Epigenetic

SESSION

Jeg giver sessioner i min klinik på min private adresse. En session starter ud med at finde et mål, som vi går ud fra. Derefter går vi i gang med at se hvordan de store muskelgrupper har det. Her deltager klienten i lige så høj grad som mig – det er et gensidigt og ligeværdigt fysisk samarbejde. Vi arbejder stående, og hvis klienten ikke kan stå, ligger man på massagebrikken. Jeg ser og fornemmer, om der er lige meget styrke i musklerne, og det er klienten, der mærker, om der er lige meget styrke i musklerne. Hvis musklen på venstre side har mere energi end den på højre side, gennemgår vi enten reflekspunkterne, neurolymfatiske og/eller neurovaskulære punkter eller ser på tilhæftningen og udspringet for ikke at glemme medianbanerne.

Der er en del latter forbundet med sessionen fordi det kan være overraskende og udfordrende at mærke, om man holder ens muskler anspændt, eller om musklerne holder i sig selv og med sig selv. Man opdager ikke selv, hvor stiv eller hvor dårligt man har det, før man får det bedre – sådan er det også med ens kropsholdning. Det kan være, at man ikke ved, om man overspænder ens muskler, eller om de fungerer i og med sig selv. Det er først, når anspændtheden i musklen frigives at en lettelse oplevelses – og man bliver mere balanceret i fysikken og dermed også mental og emotionelt.

Det ligger en stor aha oplevelse ved at arbejde med de forskellige muskler: at se hvordan de har det og erfare at små tryk på punkter har effekt.

Når du ønsker en session, så afsæt gerne 1 1/2 time – 2 timer til det første møde. Sessionen foregår på min private adresse på Dr. Abildgaards Alle 12, 1955 Frederiksberg. Her vil der være tid til at gennemgå sygdomsforløbet, tale målet igennem gennemgå musklerne og få et glad vand eller en kop te.

En Session varer ca. 1 1/2 time og koster 750 kr