Ernæringsterapi

Picture2

 

Sundhed er at ha’ det godt med sin krop, sit sind, sine medmennesker, sin by, sit miljø, sin planet, sit arbejde og sin sjæl og det er på trods af modgang, kriser, tab, sorg, sygdom, smerter og uretfærdig behandling!

Sygdom kommer, når vores gnist, vores krop ikke kan klare de belastninger, vi bliver udsat for. Så har vi brug for hjælp fra andre  til at komme på benene igen, finde årsagerne til sygdommen, gøre noget ved den, så den forsvinder eller bliver til at leve med.

 

Alle ret til at nyde at gå på toilettet. Alle har ret til at gå på toilettet uden at presse, men mærke at afføringen giver slip af sig selv.  Det er en behagelig kropslig oplevelse.

 

I tilgift bliver man glad for sin krop. 

 

 

Jeg tilbyder ernæringsterapeutiske forløb fordi jeg erfarer, at  man ikke kan komme uden om at se på hvad vi indtager.  Min erfaring er at mad er kroppens medicin!

 

 

Jeg tager udgangspunkt i

  • forstoppelse & tarmsygdomme fordi angst, stress og depression fører med i pakken.
  • insulinresistens, diabetes 1  2. og 3. grad (alzheimers) fordi mental og følelsesmæssigt utilpashed følger med samt senfølgere som blodprop og slagstilfældig.
  • hudlidelser fordi så kan kan føle sig utilpas i sin krop og ikke kan udvikle sit potentiale.
  • osteoporose fordi så har man smerter og man kan føle sig fysisk usikker fordi ens skellet smuldrer.

 

En session starter med, at vi gennemgår, hvad målet er og ser på, hvad der spises, og sammen gennemgår vi sygdomshistorien. Nogen gange går vi et led tilbage i generationen for at se hvordan vi kan tackle sygdommen, lindre smerten eller lære at håndtere den på bedste vis.

Den første konsultation varer ca. 2 timer, og prisen er 1000 kr eks. moms.

Anden gang varer konsultationen ca. 1 – 1 1/2 time, og prisen er 850 kr.

 

Jeg opgraderer min viden ved at deltage i kurser på Center for Ernæring og Terapi,

 

Ernæring har jeg beskæftiget mig med de sidste 20 år, og jeg er stadigvæk forundret over, hvordan næring i dens enkelthed støtter op om det indre liv. At noget så elementært som at spise en blodsukkerstabiliserende kost og støtte op om tarmenes flora, og mikrobiotaen øger ens mentale, emotionelle og fysiske væren. Det fører til ro i hoved og krop, hvilket resulterer i mental sundhed.

 

Jeg har mindst to Fokuspunkter: at balancere blodsukker & styrke tarmenes flora, mikrobiota og deres vægge.

 

Vi har to udfordringer i Danmark: diabetes & tarmsygdomme. Vi kan ændre vores livsstil, så vi få balanceret vores blodsukker samt giver tarmene den ernæring så vores livskvalitet bliver højnet.

 

Diabetes i Danmark

  • Mindst 280.000 danskere har diabetes1 (heraf 252.000 med type 2-diabetes, 28.000 med type 1-diabetes)
  • 76.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes
  • 360.000 danskere skønnes at have forstadie til type 2-diabetes (prædiabetes)
  • Antallet af mennesker med diagnosen type 2-diabetes er næsten tredoblet fra 2000-2018
  • Diabetes koster det danske samfund omkring 87 mio. kr. om dagen
  • I 2030 vil 430.000 danskere være diagnosticeret med type 2-diabetes

Antal danskere med diabetes

I Danmark var 280.000 personer diagnosticeret med diabetes pr. 1. januar 2019. Det svarer til 4,9 % af befolkningen1.

Fordeling i forhold til diabetestype:

  • Type 1-diabetes udgør ca. 10 %
  • Type 1½-diabetes udgør ca. 10 % (tælles ofte med under type 2-diabetes)
  • Type 2-diabetes udgør ca. 80 %

Kønsfordeling – totale antal med diabetes1:

  • Kvinder udgør 44 %
  • Mænd udgør 56 %

Nydiagnosticerede

Af RUKS fremgår det, at der i 2018 blev diagnosticeret omkring 15.525 nye diabetestilfælde i Danmark (incidens)2.

Uopdaget diabetes

Beregninger fra Steno Diabetes Center Copenhagen viste, at antallet af danskere, som i 2011 havde type 2-diabetes uden at vide det, var ca. 60.000. Beregningerne byggede på tal fra det såkaldte GESUS-studie blandt 21.205 voksne (25-90 år) på Næstved-egnen mellem 2010 og 2014.

Beregningerne viste, at antallet af danskere med udiagnosticeret type 2-diabetes udgør ca 32% af antallet af danskere med diagnosticeret type 2-diabetes. Det svarer i dag til ca. 76.000 danskere med uopdaget type 2-diabetes3.

Prædiabetes (forstadiet til type 2-diabetes)

Beregninger fra Steno Diabetes Center Copenhagen viste, at antallet af danskere som i 2011 havde prædiabetes var 300.000. Beregningerne byggede på tal fra det såkaldte GESUS-studie blandt 21.205 voksne (25-90 år) på Næstved-egnen mellem 2010 og 2014.

Beregningerne viste, at antallet af danskere med prædiabetes udgør 150 % af antallet af danskere med diagnosticeret type 2-diabetes. Det svarer i dag til ca. 360.000 personer med prædiabetes. 30-40 % af dem med prædiabetes, udvikler type 2-diabetes inden for 3,5 år3.

Arvelighed

Risikoen for at få type 1-diabetes er mellem to og fem %, hvis én forælder har type 1-diabetes. Hvis begge forældre har type 1-diabetes, stiger risikoen for, at barnet udvikler type 1-diabetes til omkring 20 %. Risikoen for, at en person, der ikke har diabetes i familien, udvikler type 1-diabetes, er til sammenligning 0,4 %.

Læs mere om arvelighed og type 1-diabetes

Risikoen for at udvikle type 2-diabetes er 40 %, hvis én forælder har type 2-diabetes, og 80 % hvis begge forældre har sygdommen. Det er ikke dine gener alene, der bestemmer, om du får type 2-diabetes. Der er også forskellige miljøfaktorer, der spiller ind. Hvis ingen i din familie har type 2-diabetes, er risikoen for, at du på et tidspunkt udvikler type 2-diabetes 10 %.

Læs mere om arvelighed og type 2-diabetes

Følgesygdomme

Diabetes kan give skader på bl.a. hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i fødderne. Det kaldes også følgesygdomme. Risikoen for at få følgesygdomme øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret. Følgesygdomme kan forringe livskvaliteten betydeligt.

  • Ca. en tredjedel af alle diabetikere har hjertekarsygdom (i den øvrige befolkning er det blot 14 %)5
  • 4,5 % har haft så alvorlige øjenkomplikationer, at øjnene er blevet laserbehandlet i perioden 1996-20085
  • 1,1 % har fået foretaget amputationer i perioden 1996-2008 – typisk som følge af nervesygdom og hjertekarsygdom5
  • 35 % har følgesygdomme på diagnosetidspunktet6

 

 

 

1 million danskere har ondt i maven (tarmen):

Blandt de mest udbredte tarmsygdomme findes:
Morbus Crohn
Betændelsestilstand i tarmvæggen. Mindst 20.000 danskere. Større eller mindre stykker af tarmen hæver op og bliver fortykkede.
Colitis ulcerosa
Blødende tyktarmsbetændelse. Mindst 30.000 danskere. Tyktarmens slimhinde får sårdannelser med blødninger.
Irritabel tyktarm
Omkring 850.000 danskere. Hyppigere hos kvinder end hos mænd. Findes i flere varianter med forstoppelse, diarre eller vekslende.
Mikroskopisk kolit
Mikroskopisk betændelsestilstand i tyktarmens slimhinde. Op til 20.000 lider af sygdommen. Kronisk og vandig diarré fra 6- til 20 gange i døgnet. Periodisk krampagtige mavesmerter eller kvalme.

 

Send en sms og jeg ringer tilbage.

 

venlig hilsen

Rachel Pryce Roed